Autoritet og ydmyghed – vejen til dannelse

Vi lever i et samfund, hvor rollemodeller er en mangelvare. Unge mennesker bliver præget af alle andre end deres forældre, og får et kæmpe hul, hvor der skulle være sket en sund identitetsdannelse.

Autoritet er blevet et fy-ord, og forældre er usikre på, om de har ret til at bestemme over deres børn, hvilket skaber utryghed og små monstre, der er uregerlige og mangler evne til at indgå i en sammenhæng.

Samfundet lider under mangel på identifikationsmodeller. De fleste mennesker er opdraget til ikke at lytte på nogen. Man skal helst vide det hele selv, og det bliver set som naivt og dumt at tage imod fra andre, hvilket skaber mennesker, som er uudviklede og går rundt som små øer i en falsk, hovmodig selvtilstrækkelighed.

Uddannelsessystemet fremelsker kundskab, men fejler i at danne mennesker. Der er ingen man står til regnskab over for, og den menneskelige modenhed bliver ikke udviklet. Gammeldags mesterlære, derimod, skaber en sund ydmyg indstilling. Man har brug for at tage imod, lære at indgå i en sammenhæng og personligheden bliver slebet til i interaktion med andre.

Desværre tør folk ikke at præge i dag, chefer er usikre og bange for at lede, forældre er intimiderede og bange for at bestemme for meget. Vi er dårlige til at udvikle ledere i Danmark, og mange sammenhænge lider under dårligt lederskab, fordi der ikke er en kultur, der anerkender at lederskab er godt, og at det skaber ro og harmoni, når nogen går foran og tager beslutninger, som andre følger efter.

Mennesker har en naturlig trang til at følge efter, og hvis forældre ikke præger de unge, bliver det medierne der sætter dagsordenen og man ser op til stjerner og kendte mennesker langt væk, som man får præsenteret et glansbillede af, uden at kunne have en reel relation til dem. Det er et skævt samfund, hvor børn ikke følger deres far og mor. Samfundet er allerede kørt af sporet, men den enkelte kan beslutte sig for at gå imod strømmen og skabe noget andet.