Min Lars

Jeg mødte Lars første gang den 15. juli 2012 i Bandholm. Havde jeg kunnet forudse de næste to års begivenheder og at vi skulle holde stort bryllup knapt to år efter, ville det nok have skræmt mig fra vid og sans. Det skulle dog vise sig, at bekendtskabet med Lars blev mit livs største lykke og kronen på værket af mit livsforløb.

Jeg og andre, som har mødt Lars, kan nok bevidne, at de aldrig har mødt et menneske som ham. Det kan man vel i grunden sige om enhver, men der er altså noget særligt ved min Lars. Jeg kender ikke andre, man kan give den personkarakteristik. En kombination af noget yderst enkelt og beskedent og noget voldsomt stærkt  og principfast. Et helt igennem retskaffent menneske, kærligt ud over alle grænser, generøs, klog, retfærdig, ægte, veluddannet og så med en helt unik menneskeforståelse og evne til at sætte sig i ethvert menneskes situation.

Efter at have kendt ham et stykke tid, blev det klart for mig, at "han er en ven" – og det hang ikke på træerne i mit liv. Jeg havde masser af mennesker, jeg skulle tage mig af, men en ven? En ægte ven, nej det havde jeg ikke! Lars kom til at fylde mit hjerte helt op, og der var ikke nogen anden plads for ham i mit liv end ved min side. Ikke bare som ven, men som min elskede.