Politik

Jeg stiftede “Frihedspartiet” sammen med to andre den 7.7.2007 som en respons på Kristendemokraternes, i mine øjne, skæbnesvangre fejltagelse, nemlig at nedtone partiets store mærkesag, abortspørgsmålet, som stifterne af Kristeligt Folkeparti i sin tid havde kæmpet så hårdt for. Dagen inden erklærede den daværende leder af partiet Bodil Kornbek, at de nu i abortspørgsmålet ikke længere kun ville røgte barnets tarv, men også moderens.

Vi valgte navnet “Frihedspartiet” på grund af den frihed, som vi oplever, Danmark har brug for – fra ulykkeslove, som for eksempel lovliggørelse af abort. Ordet frihed bliver brugt forkert: “Frihed” til igennem de seneste 50 år at slå næsten en million børn ihjel i moders liv? “Frihed” til at fratage en halv million mennesker deres ret til at leve og til at få deres retmæssige arv? “Frihed” til, at kvinder skal plages af følgerne af abort, både psykisk, fysisk og åndeligt?

Det er ikke det, jeg kalder frihed. Frihed har man under ansvar, men her er ansvaret sat til side for at give kvinderne en “ret”, som de i virkeligheden ikke har. Det menneske, der vokser inde i en kvindes liv under en graviditet, er ikke hendes liv. Det er et andet menneske, som hun har fået betroet at bære på og drage omsorg for gennem hele barnets liv.

Uanset hvordan graviditeten er opstået, gennem uønsket befrugtning, som hun selv er skyld i eller ikke er skyld i, kan det ikke være barnet, der skal bære konsekvensen. Det har ret til at leve!